Opsigelse: Når du gerne vil opsige din lejebolig skal dette altid meldes skriftlig til udlejer. Enten pr. mail eller brev. Opsigelsen skal være modtaget senest den første hverdag i en måned, for at opsigelsesvarslet er gældende fra og med den pågældende måned. Hvis den 1. er en helligdag, skal opsigelsen være indgivet hos os senest den sidste hverdag i den forgangene måned.
Du vil altid modtage en bekræftelse fra administrationen på din opsigelse. Her vil der fremgå dato hvor der afholdes fraflytnings-syn samt hvornår dit lejemål skal være ryddet og rengjort og hvor lang tid du hæfter for leje. Husk at du som lejer er forpligtet til at betale husleje indtil opsigelsesperioden ophører.
Fraflytning & Istandsættelse: Som lejer skal du være fraflyttet lejemålet senest 10 hverdage før datoen for ophøret af leje-perioden så der kan foretages flyttesyn og istandsættelse af dit lejemål. Inden du fraflytter lejemålet skal der foretages en grundig rengøring heraf, både indvendig og udvendig.
Du finder en vejledning
her. Du vil sammen med en repræsentant fra UDSYN A/S gennemgå lejemålet, for at fastsætte de arbejder der skal ske i forbindelse med fraflytningen. Der bliver altid taget udgangspunkt i den indflytningsrapport der blevet lavet da du indflyttede lejemålet. Istandsættelsen udføres af UDSYN A/S, efter lejeren er fraflyttet. Istandsættelse og efterfølgende rengøring sker på lejers regning.
Flytteafregning: På flytteafregningen vil der her fremgå hvilke arbejder der har foretaget i lejemålet samt materialeliste med priser, depositum, forudbetalt leje samt evt. restance hvis du har dette således, at det er let for dig at gennemskue hvad der er fore-taget i lejemålet og hvilke materialer der er blevet brugt til dette. Derudover tilbageholder vi et mindre beløb til evt. efter-betaling på efterfølgende vand / varmeregnskab. Som hovedregel vil du modtage din flytteafregning 4-8 uger fra den dato, hvor du ikke længere hæfter for lejemålet.
Genudlejning: Når du har opsagt dit lejemål, har du pligt til at stille dit lejemål til rådighed for fremvisning. Vi forsøger altid at samle fremvisninger så du bliver mindst mulig generet af det, dog forbeholder vi os retten til, at fremvisningen kan og skal ske. Det er muligt, at aflevere en nøgle til administrationen således, at du ikke selv behøver at være hjemme under fremvisningen. Hvis du ønsker at vi prøver at genudleje dit lejemål før opsigelsesperioden ophører, så bedes du skrive dette i din opsigelse.