Værd at vide

FAQ: OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Vi har på denne side samlet alle de spørgsmål vi ofte modtager fra vores kommende eller nuværende lejere. 

 ormålet med siden er, at du nemt kan få et overblik over følgende emner som er relevante for dig som er fast lejer:

- Inden indflytning: kontrakt, depositum, indflytningssyn, el vand og varme.

- Under logi: indvendig vedligehold, almindelig vedligeholdelses-pligt, udvendig vedligehold, husleje og lejeregulering.

- Opsigelse & fraflytning: opsigelse, fraflytning & istandsættelse, flytteafregning og genudlejning. 

Hvis du har yderligere spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til, at kontakte os. Det kan du gøre her.

INDEN INDFLYTNING

Kontrakt: Når du har sagt ja til en bolig fremsender vi lejekontrakt til dig. Lejekontrakten skal underskrives og sendes retur til os inden 3 hverdage, ellers kan vi udleje lejemålet til anden side. Vi gør opmærksom på at lejekontrakten er bindende. Regler og vilkår vil altid fremgå af din lejekontrakt.


Depositum: Ved lejemålets ikrafttræden skal der betales følgende:

- 3 måneders depositum samlet
- 1-3 måneders forudbetalt leje
- Første måneds husleje + forbrug

Den forudbetalte leje bruges her i opsigelsesperioden. Du skal dog fortsat betale et aconto beløb i opsigelsesperioden. Depositum og forudbetalt leje skal indbetales 14 dage før indflytning. Bemærk, at det ikke er muligt at afdrage depositum / forudbetalt leje.


Indflytningssyn: På den angivne indflytningsdato vil du mødes med ejendomsadministratoren og gennemgå lejemålet for evt. fejl og mangler. Rapporten vil du modtage efterfølgende på mail. Du vil til indflytningssynet modtage en fejl- og mangelliste som skal afleveres til Ejendomsadministrator senest 14 dage efter nøgle-overdragelse. Rapporten samt fejl- og mangelliste vil herefter blive opbevaret indtil du fraflytter lejemålet.


El, vand og varme: Udlejer tilmelder dig el, vand og varme. Her skal du ikke aktivt selv gøre noget. El betales altid direkte til forsyningsvirksomheden. Du vil efter administrator har tilmeldt dig, modtage et velkomstbrev. Vand og varme vil blive målt på individuelle målere. Vand og varme bliver opgjort 1 gang årligt.

UNDER LOGI

Indvendig vedligehold: Det vil altid fremgå af din lejekontrakt hvad du som lejer har pligt til at vedligeholde. Hvis du står for den indvendige vedligeholdelsespligt omfatter dette:

- Maling indvendig
- Hvidtning
- Tapetsering
- Lakering af gulve

Generelt antages det at en bolig skal males ca. hver 3-5 år for at være vedligeholdt. Dog kan dette variere alt efter de konkrete omstændigheder. Eksempler kan være hvis der har været røget indendørs.


Almindelig vedligeholdelsespligt: Udover den indvendige ved-ligeholdelsespligt kan du også have en alm. vedligeholdelsespligt. Dette vil være anført i § 11 i din lejekontrakt. - Dette kan bl.a. være:

- Afløb ud til faldstamme
- Vedligehold af vandhaner
- Elafbrydere
- Forny låse og nøgler

Hvis lejer selv ejer hårde hvidevarer, skal lejer altid selv bekoste reparation og udskiftning.


Udvendig vedligehold: Udvendig vedligehold omfatter alt andet end hvad der er beskrevet i indvendig vedligehold samt almindelig vedligehold. Dette gælder både inde i og uden for lejemålet. Som udgangspunkt er det udlejer, som har den udvendige vedligehold-elsespligt hvis andet ikke er aftalt i lejekontrakten.


Husleje: Når du bor til leje skal til du betale husleje hver måned. Lejen skal altid betales til d. 01. i en måned. Hvis d. 01. er en weekend eller helligdag, forfalder lejen den førstkommende hverdag. Det er din pligt som lejer at huslejen bliver betalt til tiden. Vi anbefaler altid at huslejen tilmeldes til Betalingsservice. Hvis lejen ikke betales rettidigt, vil du modtage et påkrav med gebyr og information om evt. udsættelse af lejemålet.


Lejeregulering: Lejeregulering fremgår af din lejekontrakt §11. Mest almindelig er at din leje reguleres efter nettoprisindekset. Dette betyder at lejen reguleres en gang årligt med den procentdel nettoprisindekset er steget med. Vær opmærksom på, at når din leje reguleres vil dit depositum samt forudbetalte leje også blive reguleret med den procentvise stigning.

OPSIGELSE & FRAFLYTNING

Opsigelse: Når du gerne vil opsige din lejebolig skal dette altid meldes skriftlig til udlejer. Enten pr. mail eller brev. Opsigelsen skal være modtaget senest den første hverdag i en måned, for at opsigelsesvarslet er gældende fra og med den pågældende måned. Hvis den 1. er en helligdag, skal opsigelsen være indgivet hos os senest den sidste hverdag i den forgangene måned. 

Du vil altid modtage en bekræftelse fra administrationen på din opsigelse. Her vil der fremgå dato hvor der afholdes fraflytnings-syn samt hvornår dit lejemål skal være ryddet og rengjort og hvor lang tid du hæfter for leje. Husk at du som lejer er forpligtet til at betale husleje indtil opsigelsesperioden ophører.


Fraflytning & Istandsættelse: Som lejer skal du være fraflyttet lejemålet senest 10 hverdage før datoen for ophøret af leje-perioden så der kan foretages flyttesyn og istandsættelse af dit lejemål. Inden du fraflytter lejemålet skal der foretages en grundig rengøring heraf, både indvendig og udvendig.

Du finder en vejledning her. 

Du vil sammen med en repræsentant fra UDSYN A/S gennemgå lejemålet, for at fastsætte de arbejder der skal ske i forbindelse med fraflytningen. Der bliver altid taget udgangspunkt i den indflytningsrapport der blevet lavet da du indflyttede lejemålet. Istandsættelsen udføres af UDSYN A/S, efter lejeren er fraflyttet. Istandsættelse og efterfølgende rengøring sker på lejers regning.


Flytteafregning: På flytteafregningen vil der her fremgå hvilke arbejder der har foretaget i lejemålet samt materialeliste med priser, depositum, forudbetalt leje samt evt. restance hvis du har dette således, at det er let for dig at gennemskue hvad der er fore-taget i lejemålet og hvilke materialer der er blevet brugt til dette. Derudover tilbageholder vi et mindre beløb til evt. efter-betaling på efterfølgende vand / varmeregnskab. Som hovedregel vil du modtage din flytteafregning 4-8 uger fra den dato, hvor du ikke længere hæfter for lejemålet.


Genudlejning: Når du har opsagt dit lejemål, har du pligt til at stille dit lejemål til rådighed for fremvisning. Vi forsøger altid at samle fremvisninger så du bliver mindst mulig generet af det, dog forbeholder vi os retten til, at fremvisningen kan og skal ske. Det er muligt, at aflevere en nøgle til administrationen således, at du ikke selv behøver at være hjemme under fremvisningen. Hvis du ønsker at vi prøver at genudleje dit lejemål før opsigelsesperioden ophører, så bedes du skrive dette i din opsigelse.